GRATIS WORKSHOPS

Hvem deler du din by med? Det spørgsmål stiller det erfarne journalist- og lærermakkerpar bag undervisningsmaterialet ’Stemmer fra Sydhavnen’, hvor der udbydes 5 gratis heldagsworkshops i efteråret 2019.

På workshoppen faciliterer vi en hel dag, hvor eleverne bliver klædt på til at bruge samfundsfaglig og journalistisk metode til at undersøge deres egen by via #stemmerframinby. Tilmeld din klasse på stemmerfrasydhavnen@gmail.com.

Læs mere om materialet her.

”Mange tak for en flot, samfundsfaglig dag! Jeg har været glad for at bruge jeres materiale. Det giver eleverne et fint indblik i liv og hverdag hos mennesker, de måske ikke ellers ville træffe. Materialets opbygning er eksemplarisk og lige til at gå til.”

Samfundsfagslærer, der deltog i første runde af workshops

Før workshoppen: 

 

Vi forventer, at 

1.) I som minimum har arbejdet med emnerne 4 og 5 i undervisningsmaterialet (se lærervejledning (pdf) her). Her stifter eleverne bekendtskab med begreber som: Fordomme, socialklasser, ulighed, negativ + positiv social arv, den universelle velfærdsstat og universel fattigdom gennem det meget konkrete møde med Sydhavnen (workshoppen er en luksusudgave af afsnit 6 i lærervejledningen). Og at eleverne selv er bevidste om, hvilken socialklasse de tilhører, og hvad der kendetegner den (bolig, indkomst (forældre), uddannelse (forældre) mv). Brug evt. øvelsen side 26-27 i lærervejledningen til dette.

 

2.) Eleverne på forhånd er inddelt i velfungerende grupper a 2-3 elever.

 

3.) I har oprettet en klasse-Instagramprofil på www.instagram.com og udnævnt en social mediaansvarlig i klassen. Kender du ikke til Instagram, så kan du finde en vejledning her. (husk også, at de bedste eksperter er dine elever)